TEKNOPUR SEALER 200-00
Polyuretanlak
- Elastomer
- 2-komponent
- Grunding
- Lak
TEKNOPUR SEALER 200-00 er en tokomponent polyuretanlak.
Anvendes som primer i elastomere belægningssystemer. Lakken er fleksibel og derfor velegnet til mange forskellige porøse overflader. Produktet er solventfrit og delvist fugthærdende. Produktet er CE-mærket til beskyttelse af betonkonstruktioner.
Teknisk datablad
Sikkerhedsdatablad
Forbehandling
Overfladerne rengøres for urenheder som kan være skadelige for forbehandling og påføring. Desuden fjernes vandopløselige salte med passende metoder. Overfladerne på de forskellige materialer forbehandles som følger:
BETONOVERFLADER: Betonen skal være mindst 4 uger gammel. Underlaget skal være fast og godt hærdet. Betonens fugtindhold må ikke overstige 97 % som relativ fugtighed eller 4% efter vægt (by 45 / BLY 7).
Cementhud fjernes fra betonen ved hjælp af slyngrensning, slibning eller sandblæsning. Porøse og pulveragtige lag slibes så det hårde betonlag med stenmateriale bliver synlig. Derefter fjernes cementstøvet ved støvsugning eller fejning. Der må ikke være noget på betonoverfladen som forhindrer vedhæftning.
BITUMEN OVERFLADER: Fjern eventuelle urenheder (f.eks. fedt og salte) som kan være skadelige for malingen. Overfladen, der skal males, skal være tør og ren. Forbehandling af beskadigede dele udføres i henhold til kravene for overflade- og vedligeholdelsesmaling.
GRP (Glasfiber Forstærket Plast) KOMPOSIT: Overfladen forbehandles ved mekanisk slibning P60 - P80. Fjern støv. På grund af varierende karakter af kompositter anbefales det at udføre vedhæftningstest før brug.
Vælg sted og tidspunkt for behandlingen under hensyntagen til, at den forbehandlede overflade ikke bliver snavset eller fugtig inden den efterfølgende behandling.
Øvrige instruktioner vedrørende overfladens forbehandling findes i standarderne EN ISO 12944-4 og ISO 8501-2.
Påføring
Påføres med rulle eller pensel, indtil der er dannet en jævn, tynd film på overfladen. Ved påføring på ekstremt porøse overflader anbefales det at påføre 2 - 3 lag.
Påføringsforhold
Overfladen, der skal males, skal være tør og den relative fugtighed 50-90%. Under påføring og hærdning skal luftens og overfladens temperatur være mindst +5 °C, Overfladens og malingens temperatur skal være mindst 3 °C over luftens dugpunkt.
Opbevaring
Lagerstabiliteten er angivet på etiketten. Opbevares køligt og tørt indendørs i tætsluttende emballage.
Malingen kan blive grumset, når den opbevares i lang tid eller under kolde forhold. Let opvarmning af malingen kan få uklarheden til at forsvinde.
Hærderen reagerer med luftfugtigheden, derfor skal den åbne emballage lukkes omhyggeligt efter anvendelse, og det anbefales at anvende den inden 7 dage efter åbning.
Tørstof | ca. 100 % volumen |
---|---|
Total tørstofmasse | ca. 1090 g/l |
Flygtige organiske stoffer (VOC) | ca. 0 g/l |
Pot-life | 60 min (+23 °C) |
Pot-life, +23°C | +23 °C: 60 min +60 °C: 15 min |
Blandingsforhold | 1:1 by volume (comp. A : comp. B) |
Hærder | Komp. A: TEKNOPUR SEALER 200-00 HARDENER |
Glans | Blank |
Praktisk rækkeevne | Afhængigt af overfladens ruhed og porøsitet. Standard rækkeevne ved stålglittet, sandblæst betongulv er 3-6 m²/l. |
Tørretid - støvtør | 4 h (ISO 9117-3:2010) |
Tørretid - gennemtør | 10 h (ISO 9117-1:2009) |
Rengøring | TEKNOCLEAN 6496 |
Nuancer | Klar. |
Sikkerhedsmærkning | Se sikkerhedsdatablad. |
Godkendelser og certifikater | CE-mærkning |