Fejrede et langt og vellykket samarbejde med en gylden liter

Teknos solgte sin nummer 1 million liter vådmaling til Väderstad i sommeren 2019. Denne specielle lejlighed blev markeret med et besøg hos kunden, hvor Teknos overrakte en symbolsk nummer 1 million liter maling i gylden emballage.

Väderstad AB er en global virksomhed med hovedkvarter og oprindelse i det sydlige, centrale Sverige. Virksomheden blev grundlagt i 1962, hvor Sverige oplevede et voksende behov for at få mest muligt ud af jorden. I årenes løb har virksomheden udviklet mange forskellige typer landbrugsudstyr, såsom harver, såmaskiner og tromler, og i dag sælger den sine maskiner over hele verden.

I løbet af en landbrugsmaskines livscyklus bliver den udsat for mange belastninger, og overfladen skal kunne klare de barske betingelser, som landbrugsmaskinen arbejder under. Påvirkning fra husdyrgødning, jord, sten, vand og sollys betyder, at malingen skal have gode egenskaber så som vedhæftning og modstand mod UV-lys, ridser og rust. Väderstads maskiner er overfladebehandlet med Teknos TEKNODUR COMBI 3430, en 2-komponent-enkeltlagspolyuretanmaling med højt tørstofindhold, der imødekommer de krav, denne overfladebehandling står overfor.

Vadestad-nummer-1-million-liter

Roger Carlsson, fra Teknos' salgsteam siger, at udfordringen er at holde sig ajour og udvikle i takt med markedets krav. I de senere år har fokus været på større krav til korrosionsbeskyttelse og UV-modstand. Teknos arbejder konstant med Väderstad om forbedringer og test af nye malingssystemer.

"Hos Teknos er vi stolte af at levere til Väderstad. De har udviklet sig enormt gennem årene, og udfordringen med at være i stand til at hjælpe med at udvikle deres produkter er bare virkelig cool,” siger Roger Carlsson fra salgsteamet hos Teknos AB.

Et tæt samarbejde mellem malingsleverandør og producent forbedrer udviklingen

Väderstads maskiner har en karakteristisk farveholdning, der gør dem genkendelige på lang afstand ude på markerne. Teknos, der har været firmaets malingsleverandør siden 2007, har specialfremstillet de farver, der er kendt som Väderstad Red, Väderstad Yellow og Väderstad Black.

"Malearbejdet er centreret på vores fabrik i Väderstad. Intet af det, som fremstilles der, forlader stedet uden rød eller gul maling på. Vores innovative og procesorienterede måde at arbejde på kræver også lydhøre leverandører i udviklingsfasen. Siden 2007 har vi i tæt samarbejde med Teknos ændret både produktet og processen, hvilket har resulteret i en maling, der er en af de bedste på markedet, til glæde for alle vores kunder," forklarer Per Nilsson, Maintenance Manager, Väderstad AB.

Nummer 1 million liter maling til maskinproducenten Väderstad

Teknos er nu eneleverandør af maling til Väderstads, og leverer både våd- og pulvermaling til deres maskindele af metal. I sommeren 2019 solgte Teknos sin nummer 1 million vådmaling til Väderstad – en lejlighed, der blev markeret med et besøg på fabrikken og kontorerne i Väderstad, hvor Teknos overrakte en symbolsk nummer 1 million liter maling i gylden emballage. Forhåbentlig ender den i receptionen sammen med alle de andre certifikater og priser, Väderstad har samlet i årenes løb.

 

Teknos and Väderstad cooperation.jpg

Maskinproducentens succeshistorie, der fortsætter med at vokse

Väderstads vigtigste nøgle til succes har ofte været de besparelser, som landmændene opnår, når de ejer en Väderstadmaskine. Virksomheden udvikler konstant sine maskiner, så de kan arbejde på stadigt større områder på mindre og mindre tid. I dag udfører maskinerne flere funktioner på én gang, og Väderstad har blandt andet en verdensrekord for såning af majs. Landmændene sparer tid og behøver ikke længere at investere i så mange maskiner. 

Der er en voksende efterspørgsel efter fødevarer i verden, og det er til fordel for landbruget og dets leverandører. I årenes løb har Väderstad udvidet mere end tyve gange, og der er i øjeblikket planer om yderligere udvikling. Behovet for at fremstille større og større maskiner har ofte betydet, at der var behov for mere lofthøjde og gulvplads for at kunne få plads til maskinerne inde i fabrikken.

Väderstad-Spirit-900S_1920x1080.jpg

vaderstad.com

For mere information

Niels Hallum
Key Account Manager
niels.hallum@teknos.com

Stil et spørgsmål

Er du interesseret i industriel maling? Abonner på vores nyhedsbrev!

Abonner på nyhedsbrevet Painting News