Succesfuldt skifte til TEKNOSAFE
Siden 2017 har den franske producent Simonin S.A.S. anvendt en innovativ brandhæmmende TEKNOSAFE-overfladebehandling på sit udendørs beklædningsarbejde.
Tæt ved motorvej 4 i Pihtipudas i Finland ligger verdens smukkeste tankstation, i hvert fald i følge det britiske websted Designcurial. Alle, der har besøgt Niemenharju turistcenter, vil være enige med webstedet for arkitektur og design – det er muligt at føle sig forbundet med naturen lige ved motorvejen.
Det barske vejr i den tidlige vinter er snart glemt, når du kommer ind i den hyggelige butik og restaurant, som emmer af varmen ved træ. Tankstationen og turistcenteret blev bygget i efteråret 2016, og iværksætteren bag projektet, Olavi Kolehmainen, havde en klar vision for det nye turistcenter: "Jeg har haft en lang karriere i træindustrien, så lige fra designfasen vidste jeg, at jeg ønskede en træindrammet bygning"
Iværksætteren kørte projektet sammen med Pihtipudas kommune, og målet var at skabe en rasteplads til turister med en ny, innovativ tilgang."Det er heldigt, at en gruppe unge, åbenmidede arkitekter fik lov til at udforme det her sted," udtaler Kolehmainen. "De limede, laminerede støttebjælker, der spreder sig opefter, var f.eks. inspireret af den lokale fyrreskov." Yderligere inspiration kom fra landskabet med højdedrag ved den nærliggende sø Kolima. Det svungne tag over området ved brændstofpåfyldning er også designet til, at man føler sig forbundet med den omgivende natur, og det er et smukt landemærke for rejsende, der passerer.
Olavi Kolehmainen og Teknos' salgsrepræsentant Ilkka Isoaho nyder en kop kaffe
Siden det blev afsluttet, har turistcentret tiltrukket sig betydelig medieopmærksomhed. "Vi er blevet kontaktet af Finlands største aviser, virksomheder i træindustrien, tv-programmer og besøgende fra udlandet. De spørger ofte, om det må tage fotos," fortsætter Kolehmainen. Den smukke, sorte udendørs beklædning er overfladebehandlet i overensstemmelse med TEKNOSAFE 2407-overfladebehandlingssystemet til brandbeskyttelse. De limede, laminerede støttebjælker er behandlet med let tonet AQUATOP 2600-24-lak, som fungerer fantastisk både indendørs og udendørs.
Turistcenteret tilbyder services, der omfatter tankstation, restaurant, hotel, hvilehytte til lastbilchauffører, mødelokaler og campingplads. Fremover vil der blive bygget flere møde- og saunafaciliteter på bredden af den tilstødende dam. Selvom turistcentret hovedsagelig servicerer gæster på gennemrejse, er lokalbefolkningen også ivrige for at besøge stedet.
"Da vi holdt den store åbning forrige efterår, var der flere mennesker, end vi forventede, og vi havde til sidst ikke flere pølser at servere!" ler Kolehmainen. "Jeg kan også huske to meget målrettede pensionister, som var kommet hele vejen fra det kommunale center med deres gangstativer for at få en kop kaffe." Denne store popularitet viser, at Niemenharju turistcenter appellerer både til designeksperter og den brede befolkning.
Læs mere om NIEMENHARJU
Christian Fogstrup
Teknisk salgskonsulent
christian.fogstrup@teknos.com
Der er adgang til de hyggelige hotelværelser direkte fra restauranten.
Kunden: Pihtipudas kommune
Arkitektur og design: Studio Puisto Architects Oy
Limede, laminerede tagbjælker: Versowood Oy
Udvendige beklædningselementer: Junnikkala Oy
Anerkendelse:
Verdens smukkeste tankstation 2017 (Designcurial)
Træprisen 2017 (Puuinfo)
De bærende bjælker af limet, lamineret træ, som spreder sig opefter, giver påfyldningsområdet et naturligt præg.