Hot Mix Oy - Farvemarkerede parkeringsbåse gør det lettere at parkere

Verdens nordligste metrolinje ligger i Helsinki, og den nye endestation kommer til at ligge i Matinkylä i Esbo. Metrostationen Matinkylä har desuden en terminalparkeringsplads med farvestrålende parkeringsbåse, som er malet med markeringsmalingen TEKNOPARK 3085.

Pendlere i Helsinki og omegn har kunnet tage metroen siden 1982. I efteråret 2016 åbnes en ny strækning, som forlænger linjen fra Ruoholahti i Helsinki til Matinkylä i Esbo. Udvidelsen er 14 km lang og omfatter otte nye stationer. Kort efter 2020 vil metroen blive udvidet endnu længere vestpå til Kivenlahti i Esbo.

Hot Mix Oy har stået for al markering på terminalparkeringspladsen ved Matinkylä metroområde. Retningspile, fodgængerfelter og anden trafikdirigerende markering ved metroområdet blev udført med markeringsproduktet TEKNOROAD 2200, som har en høj resistens mod trafikslid.

En interessant detalje på parkeringspladsen er de farvekodede parkeringsbåse. Båse til el-biler er mosgrønne. ØKO-mærket på en limegrøn baggrund viser, at båsen er forbeholdt hybridbiler med lav udledning. De mørkerøde familiepladser og blå handicappladser er lidt større end de almindelige parkeringsbåse.

De farvekodede parkeringsbåse vejleder bilisterne og lyser op på parkeringspladserne, som ellers oftest er grå og kedelige at se på.

Miljøvenlig TEKNOPARK

Det nye metroområde ligger inde i en udvidelse af storcenteret Iso Omena. Iso Omena er det første indkøbscenter i Finland, der har modtaget den højeste LEED-miljøcertificering (Platinum-niveau). Der var stort fokus på miljøhensyn, da man skulle vælge maling til parkeringsbåsene.

”Der blev sat meget strenge grænser for flygtige organiske forbindelser (VOC). Derfor valgte vi den miljøvenlige, vandbaserede TEKNOPARK-maling”, siger Tapani Ritamäki fra Hot Mix Oy.

Tredje generation vejmalere

Teknos begyndte at producere maling til vejmarkering i de tidlige 1960’erne. Hot Mix Oy, en virksomhed specialiseret i vejmarkering, har desuden omfattende erfaring og stor ekspertise inden for dette område, eftersom virksomhedens nye ejere er tredje generation af vejmalere.

De nordiske forhold stiller helt særlige krav til de materialer, der anvendes til vejmarkering, samt deres egenskaber. Hot Mix planlægger og udfører altid vejmarkeringsarbejde i henhold til de rådende forhold på stedet samt kundens ønsker. Moderne maskiner, vejmarkeringsprodukter af høj kvalitet og pålidelige partnere garanterer en høj leveringssikkerhed.

”Vi har flere gode partnere, og Teknos er en af disse. Ved at samarbejde med Teknos og andre vejmarkeringsentreprenører kan vi opnå en høj leveringssikkerhed. På den måde kan vi altid sikre, at vi overholder vores tidsplaner, og at det endelige resultat lever op til kundens kvalitetskrav", siger Tapani Ritamäki.

Omfattende farvepalet

Takket være de nye vejmarkeringsmalinger, som kan tones, får man adgang til en bredere farvepalet, når man designer udendørsarealer. Farvestrålende vejmarkeringsmaling er allerede blevet anvendt i parker, skolegårde og forlystelsesparker samt på legepladser. De spraglede farver er kommet for at blive – også inden for vejmarkering.

TEKNOPARK 3085 markeringsmaling

  • Vandbaseret
  • Hurtigtørrende
  • Semimat
  • Nem at holde ren
  • God resistens over for slid og dækmærker
  • Vejrbestandig og UV-resistent
  • Beton- og asfaltoverflader
  • Kan også anvendes til større overflader, fx til udfyldningsmaling i parkeringsbåse

TEKNOROAD 2200 vejafmærkningsprodukt

  • 2-komponent
  • Hurtighærdende
  • Opløsningsmiddelfri
  • Meget høj resistens over for trafikslid, vejr og fugt
  • God vedhæftning på asfalt og gammel vejmarkering.
  • Ved behov kan man strø reflekterende glaskugler ud på overfladen. For at øge produktets trykstyrke kan man strø hvide kvartskorn ud på overfladen.
  • Permanent afmærkning, fx trafikstriber, kantlinjer, retningspile og afmærkning i lyskryds, på veje, gader, parkeringspladser og landingsbaner.

Matinkylä metroområde i Esbo

Bygherrer: NCC Property Development og Citycon Finland Oy Afmærkning på terminalparkeringspladsen: Hot Mix Oy

Nye metrostationer

Helsinki: Koivusaari og Lauttasaari
Espoo: Keilaniemi, Aalto-yliopisto, Tapiola, Urheilupuisto, Niittykumpu og Matinkylä.

For mere information

Jack Ivanhoe
Teknisk konsulent
jack.ivanhoe@teknos.com

ELLER SEND OS EN KONTAKTANMODNING