Den avancerede ELHO Arrow 10500 Delta-kombihøster er udstyret med GPS og er særdeles let at betjene.
Produktegenskaber og udseendeer afgørende faktorer
For den finske virksomhed ELHO, som fremstiller entreprenørmaskiner og maskiner til landbruget, er 2-komponent polyurethanmalingen TEKNODUR COMBI 3430 med et højt tørstofindhold den bedste løsning til deres produkter. Hvis man skal være konkurrencedygtig, skal man holde sig ajour med tendenserne inden for produktudvikling.
Oy Elho Ab er en verdenskendt producent af entreprenørmaskiner og maskiner til landbruget. Den finske familieejede virksomhed blev grundlagt i 1968 og eksporterer i dag størstedelen af sine produkter.
Der findes et Teknos datterselskab, et salgskontor eller en forhandler i stort set alle de 30 lande, som ELHO eksporterer til. For ELHO er det vigtigt, at deres leverandører er til stede lokalt.
Det tager tid at lancere et nyt produkt. ELHO begyndte at teste det nye malingssystem for cirka et år siden, og i dag anvender de maling fra Teknos til alle deres produkter. De afgørende faktorer var malingens høje UV-bestandighed, den korte behandlingstid, og at den var nem at påføre.
– Prisen er også en faktor, men den er ikke afgørende. De vigtigste faktorer var leverandørens overordnede pålidelighed og tekniske support samt produkternes egenskaber og udseende.
– Prisen er også en faktor, men den er ikke afgørende. De vigtigste faktorer var leverandørens overordnede pålidelighed og tekniske support samt produkternes egenskaber og udseende. Vi er yderst tilfredse med den beslutning, vi har truffet, siger Stig-Göran Forsman, som er administrerende direktør for Oy Elho Ab.
Vandbaseret præfabrikationsgrunder og polyurethanmaling med højt tørstofindhold
De produkter, som ELHO fremstiller, bliver malet med hæftegrunder i form af den vandbaserede 1-komponent shopprimer KORRO AQUA 2741. KORRO AQUA 2741 kan topcoates med forskellige 1- og 2-komponentmalinger som vandbaseret akrylat-, epoxy- og polyurethanmaling, opløsningsmiddelbaseret epoxy- og polyurethanmaling samt xylenbaseret alkydmaling.
ELHO anvender TEKNODUR COMBI 3430, en korrosionshæmmende pigmenteret polyurethanmaling med et højt tørstofindhold, der er velegnet som topcoat i polyurethanbaserede malingssystemer. Den er også fremragende til enkeltlagsbehandling af stål-, zink- og aluminiumsoverflader. TEKNODUR COMBI 3430 danner en film, som er meget modstandsdygtig over for mekanisk slid samt vind og vejr.
Hø er der altid brug for
På trods af den indvirkning, som EU's landbrugspolitik og den globale markedspris på mælk har haft på investeringer i landbrugssektoren, er der en konstant efterspørgsel efter nye produkter.
– Vores branche går ofte mod strømmen i forhold til den generelle økonomiske situation. Der er brug for mad og hø hver eneste dag. Vi er nødt til hele tiden at arbejde videre og udvikle nye produkter, konkluderer Forsman.
Få yderligere information på www.elho.f