TEKNOPUR 300-800

Elastomer belægning

  • Elastomer
  • Slidstærk
  • 2-komponent

TEKNOPUR 300-800 er en tokomponent, solventfri elastomer belægning. Belægningen påføres ved sprøjtning. TEKNOPUR 300-800 er baseret på ren polyurea.

Er beregnet til betonkonstruktioner, og som belægning på overflader, der kræver god slidstyrke fx godsvogne / transportvogne. TEKNOPUR 300-800 tåler slag, hård slitage, kemikalier og konstant nedsænkning i vand. Den hærder også ved temperatur på -20 °C. Belægningen gulner på grund af UV- lysets påvirkning. Hvis der ønskes en overflade med god farveholdbarhed, skal overfladen behandles med fx TEKNODUR polyuretan topcoat. Belægningen påføres normal med en lagtykkelse på 500 - 3000 μm. Brandklasse Efl for gulve. Til objekter, der skal udsættes for nedsænkning kemikalier anbefales det at anvende en lys grå farve. Produktet er CE-mærket til beskyttelse af betonkonstruktioner.

Forbehandling

Overfladerne rengøres for urenheder som kan være skadelige for forbehandling og påføring. Desuden fjernes vandopløselige salte med passende metoder. Overfladerne på de forskellige materialer forbehandles som følger: STÅLOVERFLADER: Fjern glødeskaller og rust ved sandblæsning til renhedsgrad SA 2½ (standard ISO 8501-1). Profilen på den sandblæste overflade skal være ru (reference komparator ”G”). Se standarden ISO 8503-2 (G). BETONOVERFLADER: Betonen skal være mindst 4 uger gammel. Underlaget skal være fast og godt hærdet. Betonens fugtindhold må ikke overstige 97 % som relativ fugtighed eller 4% efter vægt (by 45 / BLY 7). Cementhud fjernes fra betonen ved hjælp af slyngrensning, slibning eller sandblæsning. Porøse og pulveragtige lag slibes så det hårde betonlag med stenmateriale bliver synlig. Derefter fjernes cementstøvet ved støvsugning eller fejning. Der må ikke være noget på betonoverfladen som forhindrer vedhæftning. GRP (Glasfiber Forstærket Plast) KOMPOSIT: Overfladen forbehandles ved mekanisk slibning P60 - P80. Fjern støv. På grund af varierende karakter af kompositter anbefales det at udføre vedhæftningstest før brug. Vælg sted og tidspunkt for behandlingen under hensyntagen til, at den forbehandlede overflade ikke bliver snavset eller fugtig inden den efterfølgende behandling. Mere detaljerede instruktioner findes i separate systembeskrivelser. Øvrige instruktioner vedrørende overfladens forbehandling findes i standarderne EN ISO 12944-4 og ISO 8501-2.

Påføring

Ved tokomponent påføring skal temperaturen inden brug holdes på +20 - +25 °C, så væskens viskositet passer til doseringspumpen. Basen omrøres grundigt inden anvendelse for at sikre en homogen væske. Doseringspumpens forhold bør være 1:1. Varmen justeres så komponenternes temperatur er +75 - +80 °C. Slangerne opvarmes til den samme temperatur. Blandingens temperatur i dyserne skal være mindst +70 °C. Lagtykkelsen kontrolleres på referenceplader med tørfilmslagtykkelsesmåler. Den maksimale anbefalede mængde, der kan påføres er 2,5 mm. Højere lagtykkelser påføres i etaper, så filmen kan køle ned mellem lagene. Vertikale overflader: På vertikale overflader bygges lagtykkelse op ved at sprøjte flere overlappende lag. Det foregående lag skal have tid til at hærde så det ikke løber Blandingsforhold overvåges ved at kontrollere trykket på doseringspumpen og forbrug af komponenter, samt ved at måle belægningens hårdhed (Shore A, ISO 868). Anvisningerne fra producenten af tokomponent sprøjte skal følges under arbejdet.

Påføringsforhold

Overfladen, som skal behandles, skal være tør. Under påføring og tørring skal luftens og overfladens temperatur være over -10 °C og den relative luftfugtighed under 90 %. Overfladens temperatur skal være mindst +3 °C over luftens dugpunkt.

Opbevaring

Lagerstabiliteten er angivet på etiketten. Opbevares køligt og tørt indendørs i tætsluttende emballage. Hærderen reagerer med luftfugtighed. Den åbne emballage lukkes omhyggeligt efter anvendelse, og det anbefales at anvende den inden 3 dage efter åbning. Tromler skal udstyres med tørrende rør.

Påføringsmetode

Belægningen påføres med tokomponent sprøjte med forvarmning fx. Graco Reactor eller PMC PHX-2. Komponenterne blandes i sprøjtepistolen (fx. Graco Fusion AP eller PMC AP-2). Blandingskammer og dyse udvælges i forhold til det valgte malingsobjekt. Anbefalet sprøjtetryk er 150-160 bar.
Tørstof ca. 100 % volumen
Total tørstofmasse ca. 1120 g/l
Flygtige organiske stoffer (VOC) ca. 0 g/l
Pot-life 5 sec. (+23 °C)
Blandingsforhold 1:1 by volume (comp. A : comp. B)
Hærder Komp. A: TEKNOPUR HARDENER 7245
Glans Blank
Praktisk rækkeevne Afhænger af påføringsteknikken, overfladeforhold, overspray osv.
Tørretid - håndteringstør Ca. 12 s
Tørretid - let transportbar Ca. 40 s
Tørretid - gennemhærdet Ca. 1 dag
Rengøring TEKNOCLEAN 6496, TEKNOCLEAN 6481-00.
Nuancer Sort, teglrød, RAL 1023, RAL 7031, lys grå og signalgul RAL 1003. Andre farver efter aftale.
Sikkerhedsmærkning Se sikkerhedsdatablad.
Godkendelser og certifikater CE-mærkning