TEKNOCRYL AQUA COMBI 2780

Vandbaseret 1-lags maling

  • Korrosion beskyttende
  • 1-komponent
  • Vandbaseret
  • DTM metalmaling

TEKNOCRYL AQUA COMBI 2780 er en lufttørrende, vandbaseret akryldispersions-/alkydbaseret primer og 1-lags maling. Indeholder aktivt rustbeskyttelsespigment.

Anvendelse: Beregnet til 1-lags maling, men kan også anvendes som primer sammen med dækmaling, f.eks. TEKNOCRYL AQUA 2790. Kan anvendes både indendørs og udendørs til maling på stål-, aluminiums- eller zinkoverflader. Hurtig tørring og meget gode korrosionsbeskyttende egenskaber.

Forbehandling

Overfladerne rengøres for urenheder som kan være skadelige for forbehandling og påføring. Desuden fjernes vandopløselige salte med passende metoder. Overfladerne på de forskellige materialer forbehandles som følger: STÅLOVERFLADER: Fjern glødeskaller og rust ved sandblæsning til renhedsgrad SA 2½ (standard ISO 8501-1). Gøres overfladen ru på tyndplader forbedres malingens vedhæftning til overfladen. ZINKOVERFLADER: Varmforzinkede stålkonstruktioner som udsættes for vejrliget kan males, hvis overfladen sandsvirpes (SaS), så hele overfladen bliver mat. Egnede blæsemidler er fx aluminiumoxyd og natursand. I h.t. ISO-standarden 12944-5 anbefales det ikke at male forzinkede konstruktioner, som skal nedsænkes i vand eller jord. Ved maling af sådanne objekter kontaktes Teknos særskilt. Til nye forzinkede tyndpladekonstruktioner anbefales sandsvirpning (SaS). Tyndplade overflader, der er blevet mat forvitret, kan også behandles med RENSA STEEL rengøringsmiddel. ALUMINIUMSOVERFLADER: Overfladerne behandles med RENSA STEEL rengøringsmiddel. Overflader, som udsættes for vejrliget, gøres ru med sandsvirpning (AISaS) eller slibning. GAMLE MALEDE OVERFLADER VELEGNET TIL OVERLAKERING: Urenheder som kan være skadelige for påføring af malingen (f.eks. fedt og salte) fjernes. Overfladerne skal være tørre og rene. Gamle, malede overflader, som har overskredet den maksimale overmalbarhed, skal gøres ru. Forbehandling af beskadigede dele udføres i henhold til kravene for overflade- og vedligeholdelsesmaling. Vælg sted og tidspunkt for behandlingen under hensyntagen til, at den forbehandlede overflade ikke bliver snavset eller fugtig inden den efterfølgende behandling. Øvrige instruktioner vedrørende overfladens forbehandling findes i standarderne EN ISO 12944-4 og ISO 8501-2. Shopprimer: KORRO PVB, KORRO E Epoxy og KORRO SS zinksilikat shopprimer kan anvendes efter behov.

Påføring

Omrøres grundigt inden anvendelse. Det bedste resultat opnås med airless sprøjtning eller airless sprøjteudstyr udstyret med luftunderstøttet pistol. Egnet airless dysestr. 0,013 - 0,018". Sprøjtes jævnt til den angivne filmlagtykkelse. Vær specielt opmærksom ved sprøjtning af kanter, hjørner og sammensvejsninger. Små områder kan også males med pensel, men så skal der påføres et ekstra lag for at opnå den angivne filmlagtykkelse. Kontakt leverandøren af kemikalier for valg af egnede additiver til sprøjtekabiner med vandvæg. Forskellige typer vandbaserede produkter kræver ofte forskellige additiver og derfor skal dette vurderes separat fra gang til gang.

Påføringsforhold

Overfladen, som skal behandles, skal være tør. Luftens, overfladens og produktets temperatur skal være over +15 °C. Den relative luftfugtighed bør være 35-50 %. Lav relativ luftfugtighed øger risikoen for tørsprøjtning og for en dårligere udflydning. Derudover skal temperaturen på overfladen, der skal behandles, og produktet være mindst +3 °C over luftens dugpunkt. Hvis malede objekter udsættes for fugt og kulde, skal de opbevares indendørs under normale ventilationsforhold ved en temperatur på min. +20 °C i mindst 40 timer før eksponeringen. Den relative luftfugtighed må ikke overstige 60 % og tørretemperaturen må ikke være under +15 °C. Høj luftfugtighed forlænger vandets fordampningstid i malingen og forlænger dermed tørretiden. Dette kan undgås ved at hæve temperaturen og/eller øge ventilationen. Højere temperatur resulterer i et højere mætningspunkt for vandfordampning i luften og den øgede ventilation fjerner vanddamp hurtigere. Disse tiltag forkorter tørretiden betydeligt.

Opbevaring

Lagerstabiliteten er angivet på etiketten. Opbevares køligt i tætsluttende emballage. Må ikke transporteres eller opbevares ved temperaturer under 0 °C. Må ikke få frost.
Total tørstofmasse ca. 560 g/l
Flygtige organiske stoffer (VOC) ca. 44 g/l
Glans Halvmat
Praktisk rækkeevne Afhænger af påføringsteknikken, overfladeforhold, overspray osv.
Tørretid - håndteringstør 45 min (ISO 9117-5:2012)
Fortynder Vand.
Rengøring TEKNOSOLV 1936, hvis malingen er begyndt at tørre. Rengøring af sprøjteudstyr m.m. før malingen: 1. Skyl med TEKNOSOLV 1639 eller lignende. 2. Skyl med TEKNOSOLV 1936 eller TEKNOSOLV 9515. 3. Skyl med vand.
Nuancer Findes som lagervare i visse farver. Kan tilpasses kunderne individuelt efter ønske. Hvide og lyse farver er følsomme over for gulning.
Sikkerhedsmærkning Se sikkerhedsdatablad.