TEKNOCRYL AQUA 2780-00
Lufttørrende primer
Lufttørrende, thixotrop vandfortyndbar primer. Anvendes til beskyttelse af stål mod korrosion. Kan anvendes som éngangslakering dvs. primer og topcoat i ét produkt.
Giver en god vedhæftning og en effektiv beskyttelse mod korrosion af stål. Giver også en god vedhæftning på: Aluminium, zink, silumin, kobber, messing og nogle plasttyper, som f.eks. akryl, PVC, polystyren, polycarbonat, ABS og SMC. Er fremstillet med en thixotropi, der medfører god ”løbesikkerhed” ved påføring af høje lagtykkelser. Er fremstillet uden anvendelse af kromatholdige antikorrosions-pigmenter.
Forbehandling
Overfladerne rengøres for urenheder som kan være skadelige for forbehandling og påføring. Desuden fjernes vandopløselige salte med passende metoder. Overfladerne på de forskellige materialer forbehandles som følger:
KOLDVALSET STÅL: Rengøres med egnet forbehandlingskemikalie.
VARMVALSET STÅL: Slyngrenses eller sandblæses til rensningsgrad SA 2½ efter normen ISO 8501-1:1988.
ALUMINIUM: Egnet kemisk forbehandling.
ELFORZINKET STÅL: Egnet kemisk forbehandling.
VARMFORZINKET STÅL: Varmforzinkede stålkonstruktioner som udsættes for vejrliget kan males, hvis overfladen sandsvirpes (SaS), så hele overfladen bliver mat. Egnede blæsemidler er f.eks. aluminiumoxyd og natursand. Malingen anbefales ikke til forzinkede konstruktioner, som skal nedsænkes i vand eller jord.
Påføringsforhold
Overfladen, som skal behandles, skal være tør. Under påføring og tørring skal luftens, overfladens og produktets temperatur være over +15 °C og den relative luftfugtighed under 70 %.
Vedhæftning til plasttypen skal afprøves før egentlig produktion, da der kan være store variationer afhængig af plastkvaliteten.
Opbevaring
Lagerstabiliteten er angivet på etiketten. Opbevaring skal ske i tætsluttende emballage. Må ikke få frost.
Tørstof | ca. 38 % volumen |
---|---|
Total tørstofmasse | ca. 400 g/l |
Flygtige organiske stoffer (VOC) | ca. 58 g/l |
Glans | Mat,Halvblank |
Tørretid - støvtør | 30 min. (ISO 1517) |
Tørretid - håndteringstør | 1-2 timer (ISO 3678) |
Tørretid - forceret tørring | +80 °C / 50 % RH: - gennemtør: 30 min. |
Fortynder | Vand. |
Rengøring | Vand evt. med tilsætning af TEKNOCLEAN 6480-00. |
Nuancer | Fremstilles i alle RAL og NCS-S farver eller efter ønske. |
Sikkerhedsmærkning | Se sikkerhedsdatablad. |