OPAL 10
Mat parket lak
- Lak
Vandfortyndbar, tokomponent polyuretan parket lak.
OPAL 10 er velegnet til påføring med rulle og pensel på parket- og trægulve. Udviklet til gulve, der udsættes for kraftig slidbelastning, fx sportshaller og offentlige lokaler. Overholder DIN 18032-2 og EN 14904 friktion krav til sportshaller. Ikke egnet til lakering af diamantfyr og kemisk behandlet træ, f.eks. røget eg.
Sikkerhedsdatablad
Forbehandling
Træoverfladen skal være tør, godt slebet og fri for slibestøv og andet snav.
Påføring
Ubehandlede og glat slebne overflader: Fyld hullerne med GAP parket spartel. Overfladen grundes med Teknos grundlak i h.t. instruktionerne. Om nødvendigt slibes med sandpapir eller et Slibenet nr. 150 efter første grundbehandling. Bland OPAL hærder og OPAL parketlak. Hæld hærderen i lakbeholderen. Ryst lakbeholderen kraftigt i mindst 30 sekunder. Lakken afluftes i 5-10 minutter. Afslut med 2-3 lag OPAL-parketlak ved hjælp af en lakrulle eller en -pensel langs træets årer. Luk ikke beholderen, efter at hærderen er tilsat! (Reaktionen mellem hærder og lak frembringer små mængder gas (kuldioxid)).
Fabrikslakerede parketter eller lakerede gulve (vedligeholdelseslakering): Rengør gulvet grundigt. Slib forsigtigt ved hjælp af sandpapir nr. 100–150. Fjern slibestøvet med en støvsuger, og afslut med en ren fugtig klud. Påfør et lag OPAL parket lak med en rustfri stålspartel og 1-2 lag med en lakrulle eller en -børste. Bemærk! Hvis der er anvendt voks til gulvpleje, skal det på forhånd sikres at der er kompatibilitet med vedligeholdelseslakken ved at kontakte producenterne. Hvis gulvet tidligere er blevet behandlet med olie, uretan eller alkydlak, skal gulvet slibes til bart træ inden lakering.
Hvis det andet lag ikke påføres inden for 48 timer efter det første lag, skal gulvet slibes forsigtigt. Sørg for, at det forrige lak lag er tørret helt, inden der påføres et nyt. Lakken omrøres grundigt inden anvendelse.
Nogle gummityper i tæpper og skridsikre materialer kan indeholde blødgøringsmidler, der kan forårsage permanent beskadigelse af beskyttelseslagets overflade og farve.
Påføringsforhold
Overfladen, som skal behandles, skal være tør. Træets fugtindhold skal være 7 ±2 vægt-%. Luftens, overfladens og lakkens temperatur skal være over +18 °C- +24 °C og luftens relative fugtighed 40-60% under påføring og tørring.
Vedligeholdelse
Den lakerede overflade når sin endelige hårdhed og vaskbarhed i løbet af 2 uger. Undgå hård håndtering og vask i den periode. Plettede overflader kan rengøres med en fugtig klud eller moppe. Anvend et neutralt rengøringsmiddel. Meget snavsede overflader kan senere rengøres med et svagt alkalisk universalrengøringsmiddel.
Opbevaring
Lagerstabilitet: I uåbnet emballage og ved en temperatur over +1 °C, 1 år. Må ikke få frost.
Tørstof | ca. 27 % volumen |
---|---|
Flygtige organiske stoffer (VOC) | EU VOC-grænseværdi (kat A/j): 140 g/l. VOC-værdi for produktet: maks. 140 g/l. |
Pot-life | 6 h (+23 °C) |
Blandingsforhold | 9:1 by volume (comp. A : comp. B) |
Hærder | Komp. B: OPAL PARQUET LACQUER HARDENER |
Glans | Mat |
Massefylde | ca. 1 g/ml |
Praktisk rækkeevne | Et lag med lakrulle eller -pensel: 8-10 m²/l. Et lag med stål spartel (vedligeholdelseslakering): 25 m²/l. |
Fortynder | Vand. |
Rengøring | Varmt vand og RENSA BRUSH penselrens. Udstyret rengøres straks efter anvendelse. |
Nuancer | Klar. |
Emballage | Lak (base): 4,5 l. Hærder: 0,5 l. |
Sikkerhedsmærkning | Se sikkerhedsdatablad. |
Godkendelser og certifikater | M1 klassificering,Finsk flagmærke. Tildeles produkter, der er udviklet og produceret i Finland. |