INERTA 300
Epoxyfenol novolac maling
- Kemisk resistens
- Korrosion beskyttende
- Varmeresistent
- 2-komponent
INERTA 300 er en 2-komponent maling med et meget lavt indhold af opløsningsmiddel.
Anvendes til behandling af den indvendige side af ståltanke og bassiner, fx lagertanke til papir, pulp og den kemiske industri såvel som spildevandsanlæg. Resistent overfor vandige blandinger af de fleste kemikalier såvel som olieprodukter. Kan modstå høje temperaturer, selv 200 °C tør varme. Epoxybelægninger er tilbøjelige til at kridte og “gulne” ved udendørs eksponering. Dette påvirker kun æstetikken, og ikke belægningens beskyttende ydeevner. Forhøjede temperaturer kan også føre til farveændringer især i lyse farver.
Teknisk datablad
Sikkerhedsdatablad
Forbehandling
Overfladerne rengøres for urenheder som kan være skadelige for forbehandling og påføring. Desuden fjernes vandopløselige salte med passende metoder. Overfladerne på de forskellige materialer forbehandles som følger:
STÅLOVERFLADER: Fjern glødeskaller og rust ved sandblæsning til renhedsgrad SA 2½ (standard ISO 8501-1).
GAMLE MALEDE OVERFLADER VELEGNET TIL OVERLAKERING: Urenheder som kan være skadelige for påføring af malingen (f.eks. fedt og salte) fjernes. Overfladerne skal være tørre og rene. Gamle, malede overflader, som har overskredet den maksimale overmalbarhed, skal gøres ru. Forbehandling af beskadigede dele udføres i henhold til kravene for overflade- og vedligeholdelsesmaling.
Vælg sted og tidspunkt for behandlingen under hensyntagen til, at den forbehandlede overflade ikke bliver snavset eller fugtig inden den efterfølgende behandling.
Shopprimer: Alt shopprimer bør fjernes helt uanset bindemiddeltype. I praksis betyder det, at hvis overfladen ved normal belysning betragtes vinkelret fra en afstand af ca. 1 meter, skal den have en ens grå farve, dvs. forbehandlingsgraden er SA 2½ (ISO 8501-1).
Øvrige instruktioner vedrørende overfladens forbehandling findes i standarderne EN ISO 12944-4 og ISO 8501-2.
Påføring
Tag hensyn til blandingens potlife, når mængden, som skal blandes på en gang, beregnes. Inden påføring blandes base og hærder i det rette forhold. Rør omhyggeligt ned til bunden af beholderen. Det anbefales at maskinblande fx med en langsomt roterende boremaskine forsynet med en mixer. Utilstrækkelig omrøring eller forkert blandingsforhold resulterer i mangelfuld hærdning og dårligere filmegenskaber.
Omrøres grundigt inden anvendelse.
Påføres fortrinsvis ved airless sprøjtning, da kun denne metode giver den anbefalede lagtykkelse i en enkelt påføring. Egnet airless dysestr. 0,018 - 0,026". Pensel kan anvendes til opfriskning og maling af små områder.
Påføringsforhold
Overfladen, som skal behandles, skal være tør. Under påføring og tørring skal luftens, overfladens og produktets temperatur være over +10 °C og den relative luftfugtighed under 80 %. Derudover skal temperaturen på overfladen, der skal behandles, og produktet være mindst +3 °C over luftens dugpunkt.
Opbevaring
Lagerstabiliteten er angivet på etiketten. Opbevares køligt i tætsluttende emballage.
Total tørstofmasse | ca. 1280 g/l |
---|---|
Flygtige organiske stoffer (VOC) | ca. 330 g/l |
Pot-life | 2 h (+23 °C) |
Blandingsforhold | 5:1 by volume (comp. A : comp. B) |
Hærder | Komp. B: INERTA 300 HARDENER |
Glans | Mat |
Praktisk rækkeevne | Afhænger af påføringsteknikken, overfladeforhold, overspray osv. |
Tørretid - støvtør | 1 h (ISO 9117-3:2010) |
Tørretid - håndteringstør | 3 h (ISO 9117-5:2012) |
Tørretid - gennemhærdet | 7 d |
Fortynder | TEKNOSOLV 9506 |
Rengøring | TEKNOSOLV 9506 eller TEKNOSOLV 9530. |
Nuancer | Rød, grå, sort og hvid. |
Sikkerhedsmærkning | Se sikkerhedsdatablad. |