INERTA 165

Epoxymaling

  • Korrosion beskyttende
  • Slidstærk
  • 2-komponent
  • Opløsningsmiddelbaseret
  • Grunding

INERTA 165 er en 2-komponent epoxymaling med lavt indhold af opløsningsmidler, baseret på flydende epoxy.

Anvendes på stål i epoxysystemet. Kan også anvendes på betonoverflader. Anvendes også på emner, der nedsænkes i vand, f.eks. sluseporte og rør i vandkraftværker. Produktet har en god vedhæftning til sandblæst overflade og slidstyrken er overordentlig god. Belægningen er derfor egnet til anvendelse på emner, som udsættes for kraftig mekanisk påvirkning. INERTA 165 kan påføres ved airless sprøjtning, enten med enkomponent eller varm tokomponent sprøjte. INERTA 165-02 HARDENER kan også anvendes i produktet. Sammenlignet med standard hærderen INERTA 165 HARDENER er det muligt at afkorte hærdetiden og at forlænge potlife for produktet. Derudover forbedres sprøjteegenskaberne og det er muligt at påføre højere lagtykkelser uden at få løbere og temperaturen under tørring kan være +5 °C.

Teknisk datablad

Sikkerhedsdatablad

Forbehandling

Overfladerne rengøres for urenheder som kan være skadelige for forbehandling og påføring. Desuden fjernes vandopløselige salte med passende metoder. Overfladerne på de forskellige materialer forbehandles som følger: STÅLOVERFLADER: Fjern glødeskaller og rust ved sandblæsning til renhedsgrad SA 2½ (standard ISO 8501-1). Profilen på den sandblæste overflade skal være ru (reference komparator ”G”). Se standarden ISO 8503-2 (G). Meget rustne ståloverflader kan spartles med INERTA 160 FILL, som påføres med tokomponent sprøjte og glattes umiddelbar efter med en 20-30 cm bred stålspartel. Alternativt kan bruges TEKNOPOX FILL, som påføres med stålspartel. BETONOVERFLADER: Betonen skal være mindst 4 uger gammel, udhærdet og fast. Overfladens vandindhold må højst være 4 vægt-%. Stænk og ujævnheder slibes væk. Løs cement, sand og støv fjernes. Fedtede og snavsede overflader vaskes med rengørings- eller opløsningsmiddel. Cementhud fjernes ved æstning med RENSA ETCHING æstsende rengøringsmiddel, slibning eller sandblæsning. Store huller i betonunderlag skal repareres med cementmørtel efter at snavs m.m. er fjernet. Før produktet påføres, skal alle huller fyldes, og om nødvendigt skal hele overfladen spartles med TEKNOPOX FILL. GAMLE MALEDE OVERFLADER VELEGNET TIL OVERLAKERING: Urenheder som kan være skadelige for påføring af malingen (f.eks. fedt og salte) fjernes. Overfladerne skal være tørre og rene. Gamle, malede overflader, som har overskredet den maksimale overmalbarhed, skal gøres ru. Forbehandling af beskadigede dele udføres i henhold til kravene for overflade- og vedligeholdelsesmaling. Vælg sted og tidspunkt for behandlingen under hensyntagen til, at den forbehandlede overflade ikke bliver snavset eller fugtig inden den efterfølgende behandling. Øvrige instruktioner vedrørende overfladens forbehandling findes i standarderne EN ISO 12944-4 og ISO 8501-2. Shopprimer: Alt shopprimer bør fjernes helt uanset bindemiddeltype. I praksis betyder det, at hvis overfladen ved normal belysning betragtes vinkelret fra en afstand af ca. 1 meter, skal den have en ens grå farve, dvs. forbehandlingsgraden er SA 2½ (ISO 8501-1).

Påføring

BLANDING AF KOMPONENTER: Tag hensyn til blandingens potlife, når mængden, som skal blandes på en gang, beregnes. Inden påføring blandes base og hærder i det rette forhold. Rør omhyggeligt ned til bunden af beholderen. Det anbefales at maskinblande fx med en langsomt roterende boremaskine forsynet med en mixer. Utilstrækkelig omrøring eller forkert blandingsforhold resulterer i mangelfuld hærdning og dårligere filmegenskaber. Påføres ved airless sprøjtning med højt tryk. Anvend enten en-komponent airless sprøjte eller varm tokomponent sprøjte. Egnet dysestr. (drejedyse) 0,019 - 0,026". Vær opmærksom på malingens potlife når der males. ADVARSEL! Blandingens størrelse og temperatur vil påvirke potlife. Hvis malingen tørrer i sprøjten beskadiges udstyret. For at fylde porerne i betonoverflader sprøjtes først et lag på 200-300 μm, som glattes med en pensel eller gummispartel på porøse områder. Straks derefter påføres endnu et lag for at opnå den totale lagtykkelse på 500 μm.

Påføringsforhold

Overfladen, som skal behandles, skal være tør. Under påføring og tørring skal luftens, overfladens og produktets temperatur være over +10 °C og den relative luftfugtighed under 80 %. Med INERTA 165-02 HARDENER: Overfladen, som skal behandles, skal være tør og den relative luftfugtighed under 80 %. Under påføring og hærdning skal luftens og overfladens temperatur være minimum over +5 °C, og produktets temperatur over +15 °C under blanding og sprøjtning. Derudover skal temperaturen på overfladen, der skal behandles, og produktet være mindst +3 °C over luftens dugpunkt.

Vedligeholdelse

Pensel eller rulle kan anvendes til opfriskning.

Opbevaring

Lagerstabiliteten er angivet på etiketten. Opbevares køligt i tætsluttende emballage.
Flygtige organiske stoffer (VOC) INERTA 165 HARDENER ca. 100 g/l INERTA 165-02 HARDENER ca. 70 g/l Den angivne VOC-værdi er gennemsnitsværdien for fabriksproducerede produkter, og den vil derfor være afhængig af forskelle mellem de enkelte produkter, der er omfattet af dette tekniske datablad.
Pot-life 30 min. (+23 °C)
Pot-life, +23°C INERTA 165 HARDENER 30 min. INERTA 165-02 HARDENER 60 min.
Blandingsforhold 2:1 by volume (comp. A : comp. B)
Hærder Komp. B: INERTA 165 HARDENER eller INERTA 165-02 HARDENER
Glans Blank
Praktisk rækkeevne Afhænger af påføringsteknikken, overfladeforhold, overspray osv.
Tørretid - støvtør INERTA 165 HARDENER / INERTA 165-02 HARDENER 6 h / 4 h (ISO 9117-3:2010)
Tørretid - håndteringstør INERTA 165 HARDENER / INERTA 165-02 HARDENER 12 h / 7 h (ISO 9117-5:2012)
Tørretid - gennemhærdet 7 d
Fortynder TEKNOSOLV 9506
Rengøring TEKNOSOLV 9506
Nuancer Hvid (TM 101) og sort (TM 102). Andre farver med restriktioner.
Sikkerhedsmærkning Se sikkerhedsdatablad.