Hvad er den mest velegnede overfladebehandling til præfabrikeret parket? Teknos tilbyder en bred vifte af løsninger til mange forskellige behov. En oversigt over nøglekriterier, eksempler, plus en ny brochure hjælper dig med at indsnævre feltet.
Træets naturlige udseende kombineret med fordelene ved en moderne overfladefinish og industriel produktion – præfabrikeret parket giver mange fordele og er et eftertragtet produkt. Producenter skal tage højde for en lang række krav: udseende, fornemmelse ved berøring, slidstyrke, pris. Overfladebehandlingen spiller en afgørende rolle her.
Teknos tilbyder et bredt udvalg af grundere, fillers og topcoats til præfabrikeret parket. Det gør det muligt at skabe lagopbygninger til næsten alle formål: fra ekstremt omkostningseffektiv overfladebehandling, over standardløsninger til den højeste overfladekvalitet.
Omkostningseffektiv | Standard | Performance:
Hvad er den mest velegnede overfladebehandling til præfabrikeret parket? Nøglekriterier, eksempler, plus en ny brochure hjælper dig med at indsnævre feltet.
Hvilket overfladebehandlingssystem der er det rigtige, afhænger af en række faktorer:
Fabriksteknologi
Hvor der anvendes et eksisterende produktionsanlæg, begrænser antallet af tilgængelige ruller lagopbygningen. Med kun tre eller fire tilgængelige ruller er sofistikerede strukturer med 6-7 lag uden for rækkevidde. Men hvor der er tale om nyetablering af fabrikslinje, kan Teknos' eksperter rådgive på forhånd om, hvilket udstyr der er mest velegnet til den optimale lagopbygning.
Målpris
En afgørende faktor er den tilladelige pris pr. kvadratmeter for den overordnede overfladebehandlingsløsning. Lokale Teknos repræsentanter kan allerede i en indledende samtale definere, hvilke løsninger der er mulige inden for en given pris, og med hvilke egenskaber. Den foretrukne løsning kan derefter planlægges inden for disse rammer.
Slidvurdering
Det er de funktionelle lag, der primært bestemmer slidstyrken. Der findes et udvalg af UV-hærdende primere i UVILUX FILLER-produktserien. Hvor der er brug for stor slidstyrke anbefales det fx at anvende et lag af hver af hhv. UVILUX FILLER 661-172 og UVILUX FILLER 661-171.
Slidstyrken og ridsefastheden i henhold til EN 438-2 samt modstandsdygtigheden over for mikroridser i henhold til DIN EN 16094 er testet, så holdbarheden af en overfladebehandlingsløsning, opnået med Teknos produkter kan planlægges præcist.
Kemikalieresistens
Det samme gælder for kemikalieresistens, som afgøres af topcoaten. Maksimal kemikalieresistens opnås ved hjælp af UVILUX 172-10 UV-hærdende topcoat.
Udseende og fornemmelse ved berøring
Selvfølgelig er fornemmelsen ved berøring af produktet samt udseendet afgørende kriterier for overfladebehandlingssystemet. Hvor kravet er en fuldstændigt jævn, glat overflade, er det nødvendigt at påføre spartelmasse efter grundingsproduktet for at lukke porerne. Derfor tilbyder Teknos UVILUX FILLER-produktserien et udvalg af forskellige UV-hærdende rullepåførte fillere til omkostningseffektive overflader med lukkede porer.
Glansgrad, fornemmelse ved berøring og udseende af den præfabrikerede parket afgøres af topcoaten. Højtydende lagopbygninger i prima kvalitet fås med glansgrader fra helmat til højglans. En overflade i særligt høj kvalitet med en attraktiv helmat topcoat kan fx opnås med UVILUX 172-10 topcoat.
Sådan finder du den rigtige overfladebehandling
De lokale Teknos eksperter vil hjælpe dig med at vælge det rigtige overfladebehandlingssystem. Vores nye brochure om præfabrikeret parket, som bliver udgivet denne sommer, kan hjælpe her. Den definerer tre kategorier af krav: De omkostningseffektive lagopbygninger med to forskellige glansgrader er særligt økonomiske – helt perfekte til det prisfølsomme kundesegment. Standardkategorien for lagopbygning dækker typisk kravene i det mellemste segment. Performance-kategorien omfatter lagopbygninger, der lever op til de højeste krav til udseende, fornemmelse ved berøring og holdbarhed.
Lagstrukturerne, der er beskrevet i brochuren, er testet i praksis og opfylder en lang række krav til præfabrikeret parket. Derudover er der også mulighed for kunde- og fabriksspecifikke lagopbygninger – vores teknikere finder den rigtige løsning til dig. Det gælder ikke kun præfabrikeret parket, men også andre typer af gulvbelægning, såsom laminat.