Teknos og Brightplus samarbejder om at udvikle biobaserede og biologisk nedbrydelige løsninger til fødevareemballage
Overfladebehandlingsproducenten Teknos er i gang med at udvikle en ny, biobaseret barrierebelægning til fødevareemballage i samarbejde med Brightplus, en virksomhed, der fremstiller materialer af vegetabilsk biomasse. Målet med samarbejdet er at udvikle biobaserede og biologisk nedbrydelige løsninger til mere miljøvenlig fødevareemballage.
Papir og pap, der anvendes i fødevareemballage eller til servering, er normalt belagt med en tynd plastfilm, som kan gøre genanvendelsen af en sådan emballage vanskelig og i sidste ende øge mængden af affald. Den nye barrierebelægning, der er udviklet af Teknos og Brightplus, er biobaseret og biologisk nedbrydelig og kan bruges som erstatning for den traditionelle fossilbaserede plastfilm.
"Ved at udskifte den traditionelle plastfilm med den nye biobaserede barrierebelægning kan vi øge miljøvenligheden af fødevareemballageprodukter. Løsningen kan også muliggøre bredere brug af fiberbaseret materiale i fødevareemballage," forklarer Tuomas Aspiala, Group Commercial Manager, Teknos.
Samarbejdet mellem Teknos og Brightplus er anden fase i pilotløsningen, hvor den første fase var udviklingen af selve det biobaserede materiale.
"I anden fase sigter Teknos mod sammen med vores partnere at udvikle et kommercielt resultat, der kan produceres i industriel målestok," fortæller Aspiala.
"Vi har forsket og udviklet med Teknos i et år nu, og vi ser frem til at tage det næste skridt i vores samarbejde. I den næste fase sigter vi mod at øge materialets kemiske funktionalitet og tage et stort skridt fremad i opskalering og test af det udviklede materiale. I år vil vi arbejde med at sikre materialets kommercielle tilgængelighed til produktion i industriel målestok," siger Jarkko Leivo, Technology Director, Brightplus.
Teknos og Brightplus er begge virksomheder med et stærkt engagement i bæredygtighed og innovation.
"Vi har fælles værdier, og vi ønsker begge at være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der bidrager til den cirkulære økonomi. Vores samarbejde har hidtil været agilt og gensidigt," siger Aspiala.
I tråd med deres bæredygtighedsprogram udvikler Teknos løsninger, der bidrager til at løse miljømæssige og andre samfundsmæssige udfordringer. Men det, at de bruger deres knowhow fra overfladebehandlingsindustrien til emballageløsninger, er noget nyt i branchen.
"Vores styrker ligger i vores erfaring med forskellige råmaterialer, forskellige underlag og overfladebehandlingsmetoder. Det er kun naturligt, at vi også bruger denne solide knowhow til at skabe løsninger til forskellige brancher," siger Aspiala.
Udvikling af løsninger til emballage- og fødevareindustrien er en del af Teknos' innovationsmål. Innovation er kernen i Teknos' vækststrategi for 2019-2025. Målet for Teknos er at være den mest innovative partner i overfladebehandlingsbranchen i 2025.
Yderligere oplysninger:
Tuomas Aspiala Group Commercial Manager Teknos Group Oy +358 40 086 9329 tuomas.aspiala@teknos.com
Jarkko Leivo Technology Director Brightplus Oy +358 50 322 6455 jarkko.leivo@brightplus.com
Brightplus Oy
Brightplus er en banebrydende finsk virksomhed, der arbejder med materialer af vegetabilsk biomasse. Vi skaber genbrugelige, genanvendelige og biologisk nedbrydelige løsninger til materialer fra sidestrømme i produktionen med vores visionære kemi. Vores alsidige produktudbud indeholder alt fra overfladebehandling og barriereløsninger til erstatningsmaterialer for plast. Brightplus støtter førende globale producenter og store brands inden for f.eks. emballage, forbrugsvarer og landbrug i at nå deres bæredygtighedsmål. Vores talentfulde team arbejder tæt sammen med kunderne om at skabe nye produkter, der overholder deres eksisterende forarbejdningsmetoder og krav. Vores sidestrøms-løsninger reducerer cirkularitetskløften og opfylder EU's Green Deal 2030-mål.
Læs mere: www.brightplus.com