Teknos har styrket organisationen med ny salgsdirektør for metal- og vindindustrien
Som førende international producent af industrimaling opererer Teknos på mange felter, herunder også i vindsektoren. For at styrke dette område har vi i januar ansat Peter Gørlitz som salgsdirektør i Danmark for produkter til metal- og vindindustrien.
Peter kommer fra en stilling som Global Business Development Manager hos BASF A/S, hvor han gennem nogle år har arbejdet inden for off- og onshore fundamenter til vindturbiner. Tidligere har Peter arbejdet for ITW WindGroup med salg af produkter til vindindustrien.
Peter bliver chef for et team af erfarne salgs- og serviceteknikere, som yder ekspertsupport til vores kunder inden for blandt andet fremstilling af maskiner, konstruktioner, vind- samt olie- og gasindustrien, hvor Peter også har erfaring fra tidligere jobs.
Teknos tilbyder bæredygtige og innovative løsninger til praktisk taget alle anvendelsesområder. Til vindturbiner er det for eksempel leading edge protection (LEP) til rotorblade, systemer til overfladebehandling af tårne og komponenter til dele af havvindmøller, der befinder sig i splash- og tidevandszoner eller under havoverfladen. Vores primære fokus er at levere løsninger med overbevisende fordele: VOC-fri overflader, korte procestider, højere produktivitet og betydelig omkostningsreduktion.
Om sit første indtryk af Teknos siger Peter Gørlitz: ”Teknos er en virksomhed med en nyskabende ånd og samtidig et sted, hvor der kan trækkes på de rette ressourcer. Viljen til at nå et resultat skinner igennem alle steder i organisationen.”