Teknos Group har ændret sin organisationsstruktur og udpeger et nyt ledelsesteam

Teknos opdaterer sin strategi for 2019-2025 med en ambition om at udvide virksomheden til 1 mia. euro i nettoomsætning inden strategiperiodens afslutning Samtidig ændrer Teknos sin organisationsmodel til at blive mere kundeorienteret og udpeger et nyt ledelsesteam til at drive forandringen og øge væksten.

Balance, bæredygtighed, kundeoplevelse og en kontinuerlig forbedringskultur vil være hovedtemaerne for Teknos i de næste 6 år.

“Som en familieejet virksomhed er det yderst vigtigt for mig at sikre kontinuitet for virksomheden. Vi skal have balance i alle de beslutninger, vi tager, og de handlinger, vi udfører. Vi vil fokusere mere på bæredygtighed i vores processer, produkter, tjenester og alt, hvad vi foretager os. For at kunne levere en unik kundeoplevelse skal vi videreudvikle vores service- og produktkoncepter. For at lykkes med de tidligere nævnte initiativer vil vi opbygge en kultur for løbende forbedring med en ambition om at yde endnu bedre service til vores kunder,” opsummerer Paula Salastie, administrerende direktør & ejer af Teknos.

For at blive mere kundefokuseret opdaterer Teknos sin organisationsstruktur og opretter en ny gruppefunktion  CEM (Customer Experience Management) for at håndtere hele kundeoplevelsen.

"Vi ønsker at oprette en virkelig kundefokuseret strategi for at optimere alle interaktioner fra kundens perspektiv. Vi har nogle kunder, som anvender overfladebehandlinger fra alle vores nuværende segmenter (Metal, Industrial Wood og Architectural Coatings), og i øjeblikket skal de tilpasse sig til vores struktur, når de henvender sig til os for at få hjælp. Derudover har vi bestemte distributører, der gerne vil tilbyde alle vores produkter. Vi tilstræber at have én kontaktflade overfor disse kunder og distributører", forklarer Marcel Dissel, Teknos' nye Chief Commercial Officer.

Yderligere ændringer i organisationsstrukturen er centraliseret PLM (Product Lifecycle Management) & PPM (Product Portfolio Management), en udvidet Group Marketing & Communications-funktion samt et fornyet fokus på innovation, indkøb og bæredygtighed.

Teknos' ledelsesteam

  • Paula Salastie, CEO (Chief Executive Officer)
  • Marcel Dissel, CCO (Chief Commercial Officer)
  • Tuukka Ryynänen, CTO (Chief Technology Officer)
  • Kalle Härkönen, COO (Chief Operations Officer)
  • Fredrik Calenius, CPO (Chief Procurement Officer)
  • Minna Koistinen, CMCO (Chief Marketing & Communications Officer)
  • Jacek Karnicki, CHRO (Chief Human Resources Officer)

Det nye Teknos-ledelsesteam erstatter Teknos' nuværende ledelsesgruppe fra 1. august 2018.

Personaleændringer i ledergruppens sammensætning:

  • Marcel Dissel er blevet udnævnt til Chief Commercial Officer (CCO) med ansvar for funktionen Customer Experience Management (CEM) fra 17. april. Marcel har arbejdet hos Teknos siden overtagelsen af FEYCO TREFFERT i 2017 som Strategic Business Unit Director og senere som Segment Director og medlem af virksomhedens ledelsesgruppe. Forud for dette har han været administrerende direktør for FEYCO TREFFERT i 7 år.
  • Minna Koistinen er blevet udnævnt til Chief Marketing & Communications Officer (CMCO) fra 17. april og medlem af Teknos-ledelsesteam fra 1. august 2018. Minna startede hos Teknos i maj 2016 som kommunikationschef. Før Teknos har Minna 15 års erfaring inden for markedsføring, kommunikation og brand management. Senest var hun leder for Corporate Communications-funktionen hos Oriola-KD Corporation i 2012-2016.
  • Arto Mannonen, Senior Vice President for Teknos Architectural Coatings Segment, fortsætter i virksomhedens ledelsesgruppe indtil slutningen af juli,hvorefter Arto fortsætter som administrerende direktør for Teknos Finland, det største Teknos-land, som udgør 30 % af koncernens nettosalg. Desuden bliver han medlem af bestyrelsen i flere andre Teknos-lande. Arto bliver også medlem af det nye CEM-ledelsesteam.
  • Lassi Tirkkonen, Senior Vice President for Teknos Metal Paints & Coatings Segment, fortsætter i virksomhedens ledelsesgruppe indtil slutningen af juli, hvorefter Lassi vil koncentrere sig om at styrke de aftalte forretningsplaner for strategiske lande som Business Development Director indtil sin pensionering.

 

Yderligere oplysninger

Paula Salastie
CEO
tel. +358 9 5060 9313
paula.salastie@teknos.com

Marcel Dissel
Chief Commercial Officer
tel. +41 79 281 5161
marcel.dissel@teknos.com

Paula Salastie

CEO Teknos Group Oy
+3581234567
paula.salastie@teknos.com

Marcel Dissel

Chief Commercial Officer